Thyge Brahe
Opvækst
Kald
Måling
Passer
Sølvnæsen
Instrumenter
Himmelglobe
Cassiopeia
Hven
Kepler
Rejste
Død
Opvækst. Tyge Brahe blev født den 14. december i 1546 på en
Herregård i Skåne. Brahe fik dog ikke lov til at blive på
Herregården ret længe. Inden han var et år blev han ført væk fra
gården af sin farbroder, Jørgen Brahe, der havde store planer for
den lille Brahe. Jørgen Brahe satte Brahe til at træne
verdenssproget latin med det formål at Brahe siden hen kunne gå den
normale vej for en adelsmand. Og allerede som 12-årig blev han sendt
til København for at studere på universitetet.
Kald.Tyge Brahes astronomiske kald. Den 21.august,1560 var delvis
solformørkelse i København. Denne formørkelse var forudsagt, og
nogle mener at det var ved denne at den unge Brahe fik hans endelige
astronomiske kald. Er dette bare en god historie? I følge
A.Wittendorff, må det bare være en god historie, i hvert fald
har Brahe selv aldrig omtalt begivenheden som værende noget stort, i
nogle af hans bøger. På et tidspunkt har Brahe altså fattet
interesse for astronomien, og ifølge Alex Wittendorff fik Brahe fat
i nogle lærerbøger om astronomi, i omkring 1560. Hans interesse for
astronomi gik ud over det sædvanlige, han ville vide mere end sine
medstuderende, og blev dermed nødt til at studere på egen hånd.
Hans familie vidste godt at det var
astronomi der var hans store lidenskab, men de fleste var i mod det,
på det tidspunkt passede det sig ikke for en adelsmand at studere
noget sådan.
Måling og placering. I 1562 blev Brahe sendt til Leipzig af
farbroderen Jørgen Brahe, for at studere jura. Med sig havde Brahe,
Anders Sørensen Vedel som var blevet sendt med, med den opgave at
være hovmester for Tyge Brahe, men også for at holde øje med om
Brahe nu også passede de juridiske studier. Det gjorde Brahe, til
dels, men det der interesserede ham mest var stadig astronomien, så
tiden gik med at studere jura om dagen og stjerner om natten. Brahe
forsøgte at holde det hemmeligt for Vedel, hvilket ikke lykkedes
helt da køb af bøger skulle gå igennem Vedel, det var ham der sad på
pengene. For Brahe var det ikke nok bare at kigge på stjerner og
planeter på himlen, det var også hans mål at måle og placere
stjernerne i forhold til hinanden.
Passer.År 1563 Brahe begyndte med hans eget primitive måleinstrument (en stor passer) at måle forskellige planeter i forhold
til hinanden. Og
han opdagede at de bøger han havde fået fat i, gav planeterne
forkerte positioner. Bl. a. havde Brahe en bog fra ca. 1250 og en
fra ca.1551, og selv med sin simple og meget omhyggelige
observationer kunne han se at de tog fejl.
Da Brahe selv ville måle og placere fik han i al hemmelighed bygget
et instrument af træ der var bedre end passeren, en Jakobsstav,
Men heller ikke dette instrument var helt
nøjagtigt, så Brahe lavede tabeller til at beregne fejlene. Det
skulle være første gang det blev lavet.
Sølvnæsen. 1563-1567 var Brahe dels i Danmark og dels i Rostock. Det
var blandt andet i Rostock den d.10. december 1566 at Brahe mødte
Manderup Parsberg til en fest. De to kom op at skændes, om hvad
vides ikke, men da de senere (d. 27. December) rendte ind i hinanden
igen var der ingen vej udenom, der måtte en duel til. Det var her
Brahe mistede et stykke af sin næseryg, og siden hen har han måttet
bære en protese af guld og sølv for at dække det grimme sår.
Guld/sølv-næsen blev i øvrigt hold fast med en slags salve han altid
bar på sig.
Instrumenter. Januar 1568 rejste Brahe ud igen. Denne gang endte han
i Augsburg (i nærheden af München) som var kendt for sine dygtige
håndværkere. Med hjælp fra venner fik han samlet penge nok til at få
bygget en kæmpe kvadrant (en kvart cirkel) af træ. I vinkelspidsen
blev der sat en drejelig arm, der kunne glide langs cirkelbuen, så
den kunne markere hvad armen pegede på når den blev rettet mod
stjernerne. Sigtearmen var ca. 6m lang, og med den længde og med den
længde skulle det være muligt at måle vinkler helt ned til
bueminutter.
Bueminut: En cirkel er 360 grader, 1grad er 60 bueminutter. På et
almindeligt ur er 1 minut, 6 cirkelgrader Et bueminut er en
tresindstyvendedel af den sjettedel. Altså en meget smal vinkel på
jorden, men når den rækker ud i rummet er den kæmpe stor.
Instrumentet virkede efter sigende som det skulle, men kunne kun
måle vinkler mellem stjerner der stod lige over hinanden. Noget
senere i 1582 fik han lavet en sekstant som sad fast på en
stenkugle. Med den kunne han sigte lige hvorhen det skulle være på
himlen og måle vinkler på alle leder. Brahe fik ligeledes lavet en himmelglobe
hvorpå han ville markere stjernerne så præcist som muligt. Også
kuglen var lavet af træ og havde en diameter på halvanden meter. (
Fem år senere blev den belagt med messing for at den kunne bevare
formen.)
Stella Nova. I år 1572 opdagede Brahe en ny stjerne i
stjernebilledet Cassiopeia. Han målte dens placering flere gange og
fandt dermed ud af at der var tale om en fiksstjerne, altså en
stjerne der stod fast på himlen. Han observerede den nye stjerne,
men efter fire måneder var den ikke længere at se. Det Brahe havde
set var hvad vi i dag kalder en supernova. En stjerne der
eksploderer for derefter at falde sammen. Med den nye stjerne blev
Brahes navn slået fast blandt de lærde i Europa, og selv om Brahe
ikke var tilhænger af Copernicus’ verdensbillede (med solen som
midtpunkt) var han alligevel med til at slå fast at det klassiske
verdensbillede ikke var den evige sandhed.
Hven Frederik II var meget interesseret i at beholde Brahe i landet.
Brahe var en moderne tænkende videnskabsmand, som ville kaste glans
over både kongen og riget. Brahe accepterede at blive i landet og
den 8. August 1576 blev grundstenen til Uraniborg nedlagt. Selv om
det hele skulle have været meget nøje gennemtænkt var det alligevel
ikke godt nok for Brahe. Han ville have præcision til det yderste.
Brahe gik i gang med det nye observatorium, et halvt underjordisk
observatorium som han kaldte for stjerneborg. Den væsentligste
forskel fra Uraniborg var de fem runde gruber. Den største var 4
meter i diameter. Instrumenterne blev plantet solidt i jorden, så
var der gjort hvad der kunne gøres for at de stod fast. Desuden
måtte det have været meget koldt at observere, for kuplerne skulle
tages af før de kunne bruge instrumenterne.
Hven havde ikke tidligere været forlenet til nogen så bønderne var
vandt til at de stod direkte under kongen og betragtede sig selv som
værende selvejere. Pludselig skulle de til at arbejde for den nye
lensmand, de skulle stille trækdyr og vogne til rådighed til
bygningen af Uraniborg. Denne pludselige omvæltning har nok ikke
været med til at skabe Brahe et godt omdømme blandt bønderne, men
der var ingen vej uden om for dem. Det hjalp heller ikke at Brahe
førte både husstand og medhjælpere hårdt. Brahes hidtil store støtte, Kong Frederik II, døde
i 1588. Kongen havde støttet ham økonomisk og med len. Bl. a. havde
Brahe fået Roskilde domkirke Her blev kongen
begravet. Den nye konge, Kong Christian IV, havde ellers også fattet
interesse for Brahes arbejde på Hven, men da kongen så i hvilket
forfald kapellet var blev han vred. Ikke nok med at den gamle konge
var død, også andre af hans venner fra de højeste kredse var faldet
fra. Brahe´s sidste reelle støtte døde 1596, samme år som Christian
IV blev myndig, 19 år.
Kepler. Johannes Kepler, født i 1571, blev Brahes
medhjælper. I et brev til Kepler skrev Brahe at han ønskede at se
hele Keplers familie i Prag, i 1599. Endvidere så Brahe frem til at
kunne diskutere astrologien med ham. Gnidningerne mellem de to
begyndte hurtigt. Kepler mente ikke han blev anset som en kollega
men nærmere som en medhjælper, og diskussionerne som Brahe havde set
frem til blev højest til en samtale ved måltiderne.
Kepler var skuffet og skrev et brev til
Brahe, hvor gav udtryk for sine ønsker om bolig og løn. Brahe
svarede at han ville hjælpe med at finde en bolig, men han kunne
ikke sige noget fast om lønnen. Dette var ikke tilfredsstillende for
Kepler, hvorfor han sendte et nyt brev hvor han gav udtryk for sin
skuffelse og vrede. Efter dette fortrød Brahe at han nogensinde
havde indladt sig med denne Kepler.Ved hjælp af
en mellemmand lykkedes det dem at forenes igen. I 1600, lykkedes det
for Brahe at få ansat Kepler, ved at Brahe skulle betale Keplers løn
ud af egen lomme. Det gav naturligvis nogle gnidninger, men Kepler
blev.
Efter Brahes død fik Kepler observationsprotokollerne af arvingerne,
ud fra disse udførte han flere beregninger og udgav flere bøger,
bl.a. de Rudolfinske Tabeller over planeternes placering. Efter
Keplers død i 1630 overtog Keplers søn protokollerne, han solgte dem
senere til Frederik III, og de står nu i det kongelige bibliotek i
København.
Tyge Brahe rejste. Problemerne udviklede sig og d. 29. Marts 1597
forlod Brahe og familie Hven. Efter flere tilbud forskellige steder
i Europa, endte han i Prag hvor han blev modtaget af kejser Rudolf
II som gav Brahe både bolig og løn. Kejseren ville gerne støtte
videnskaben, Brahe fik tildelt et slot uden for byen til sine
studier. De gik i gang med at hente instrumenterne til Prag fra
Hven. Men også her var der problemer, andre adelige var utilfredse
med at en fremmed adelig videnskabsmand kunne få som meget støtte
fra kejseren, både med hensyn til bolig og økonomi.
Først i 1600 var alle instrumenterne samlet i Prag, og
Brahe´s observationer kunne begynde. Observationerne blev dog aldrig
så systematiske som de tidligere havde været, der var uroligheder i
landet og Brahe blev flyttet rundt alt efter kejser Rudolf II´s
ønske. Brahe var nu lige så afhængig af Rudolf II som han havde
været af Frederik II.
Tyge Brahes død. Den 24. Oktober 1601, døde Brahe. Historien
fortæller at Brahe fandt uhøfligt at forlade et middagsselskab selv
om han var trængende, hvilket resulterede i at han blev alvorligt
syg. Myten siger at Brahe holdt sig så længe at blæren sprængtes,
dette er imidlertid en fysisk umulighed. Det menes at Brahe døde af
urinforgiftning. Undersøgelser har senere vist at han havde et stort
indhold af kviksølv i kroppen, og kviksølv kan fremkalde
urinforgiftning. Kviksølvet er muligvis kommet af diverse kemiske
forsøg gennem Brahes liv.
Kejseren gav Brahe en storslået begravelse d. 4. November 1601 i
Tyn-kirken i Prag. Nogle år senere fik familien rejst et
mindesmærke i rød marmor, som ses den dag i dag. På stenen er
skrevet :" Non faces nec opes, sola artis sceptra perennant."
Hvilket betyder: " Hverken magt eller rigdom, men kun kunstens og
videnskabens vælde består."
(Hvis kirken er åben).
Tyge Brahes instrumenter. Kejseren købte instrumenterne af
arvingerne, men under trediveårskrigen gik de til. Kun den store
himmelglobe blev ført til Schlesien hvor Christian IV’s søn erobrede
den og bragte den til Danmark hvor den blev placeret i observatoriet
i Rundetårn. Her brændte den op i 1728.
