Byrundtur
Prag's seværdigheder
Nationalmuseet
(Národni muzeum)
Bygningen er mere end en gang blevet taget for at være Tjekkiets
parlaments bygning (sidste gang var under den sovjetiske invasion i
1968, hvor bygningen blev beskudt). Museet blev bygget for penge der
blev indsamlet efter et fejlslagen kup i 1816. Museet stod først
færdigt sidst i 1880érne i neo-renaissancestil. Hovedindgangen er
dekoreret med staturer som repræsentere Bohemia, Moravia og Silesia.
Museet indeholder en kollektion af historiske og naturvidenskabelige
samlinger. For de fleste vil udstillingen være en skuffelse, men
hvis man har interesse i mineraler, arkæologi og naturhistorie kan
et besøg være interessant.
Åbent daglig mellem 9.00-17.00.
Vaclavske námesti
Vaclavske námesti er Prags hovedstrøg. På toppen af gaden ses
statuen af den person gaden er opkaldt efter, St. Venceslas, på sin
hest. Det er den gode konge Václav, som blev myrdet af sin bror for
over tusind år siden, og som med årene er blevet en national helt.
Kunstneren J.V. Myslbek begyndte at lave statuen i år 1884 og 36 år
senere stod den færdig.
Få meter derfra står et mindesmærke over dem, som omkom under
kommunistperioden - inkl. Jan Palach, en 20 årig student, som i
januar 1969 satte ild til sig selv foran National Museet, hvorefter
han løb nedad gaden i protest mod den sovjetiske invasion fire
måneder tidligere. Jan Palach døde tre dage senere med 85%
forbrændinger. 800.000 mennesker fulgte begravelsen. Længere nede af
den 760 m lange og 60 m brede gade findes Lucerna Arkaden, som
Præsident Havels familie ejer. Familiens bedstefar har bygget
Arkaden. McDonalds, musikforretninger, små cafeer, sportsbar, ja du
kan finde alt i denne gade, som ved nattetid er tilholdssted for
byens prostituerede.
Det kongelige sommerpalads
Paladset blev bygget i 1538-63. Kong Ferdinand I byggede Sommer
Paladset for hans kone Anna, som brugte det til højtideligheder samt
fester. Tycho Brahe levede og arbejdede her som
kejserens astronom.
Paladset bliver i dag brugt til udstillinger. Bemærk den syngende
fontæne som har stået her siden år 1573. Lyt til fontænen i et
øjeblik og nyd de melodiøse toner fra en tid der er forsvundet
forlængst.
Slottet
Slottet repræsentere et væld af forskellige stilarter, fra
romantikken og frem til i dag. Ifølge arkæologer kan området hvor
slottet ligger dateres tilbage til det 9. århundrede. Som hjemsted
for landets overhoved, er slottet blevet brugt uden afbrydelse i
længere tid end nogen anden bygning, af samme art, i Europa.
Udvendigt kan slottet nogle gange se en anelse kold og upersonlig
ud, men grav lidt længere og du vil finde en skat. Det er
oprindeligt en lille selvstændig by med mure omkring sig og
alligevel er slottet en del af Prag. Slottet har haft en funktion så
længe, at alderdom, samt mangel på vedligeholdelse har været årsag
til, at mange områder har været lukket for offentligheden. Den
langsommelige proces med genåbning og renovering startede i 1990
og
vil tage mange år, da mange områder, til tider hele gader, kræver
omfattende renovering. Den mest hensigtsmæssige måde at besøge
slottet på, er at benytte den samme vej som statsoverhoveder bruger,
nemlig vejen fra Hradcanské Námesti. Den bedste måde at orientere
sig på, er at følge et kort over området. Det kan anbefalesat tage
en guidede tur.
St. Vitus katedralen
Selvom fundamentet blev lagt i 1344, stod katedralen ikke færdig før
1929. Inspirationen for katedralen kom fra John af Luxemburg og Karl
d. IV. Sydfacaden med den gyldne port (1366-67), såkaldte "mosaic"
af den sidste afdeling er lavet af glas fra Bohemian. Vest facaden,
med tvillingetårnene er 82 meter høje og blev bygget i 1892. Det kan
anbefales at se denne fantastiske katedral om aftenen hvor den står
badet i lys.
Den gyldne gade
Den lille gade i Prag slottet er berømt fordi husene er meget små.
De blev brugt af slottets artillerister og guldsmede. Gaden blev
bygget mellem det 16-19 århundrede. Den Gyldne Gade er et af de
mest
eftertragtede turistmål. Legenden fortæller, at husene i gamle dage
var beboet af dværge og guldmagere. Men virkeligheden er mere
kedelig. Husene tilhørte slottes artillerister, som det var forbudt
at sælge eller udleje husene. Der skulle yderligere have eksisteret
et fængsel for kvinder her.
Den gamle bys brotårn
Tårnet blev bygget i år 1380 af Peter Parler. På tårnet findes
dekorationer af Karl d. IV samt Vaslav d.IV. Desværre stjal svenskerne
figurerne på den ene side af tårnet under 30-årskrigen. Tårnet er en af de
fineste bevaret gotiske bygninger i Europa.
Brotårnet
Hvis de er ude efter en god udsigt ud over broen, så er det en
mulighed at komme op i tårnet. Tårnet blev bygget af Peter Parler
(han byggede også St. Vitus Katedralen) i det 15. århundrede. Han
var kun 27 år, da han byggede tårnet. Peter Parlers tårn var en del
af den gamle befæstningsmur omkring den gamle by, ligesom
krudttårnet var. I 1621 blev 10 af de 12 afhuggede hoveder fra
eksekutionen hængt op til skræk og advarsel. Først 10 år senere fik
de efterladte lov til at begrave hovederne i Týnkirken.Den bedste
side af tårnet er landsiden, da den anden er hærget af de
forskellige belejringer.
John Lennon muren
Et lille stykke Beatles historie begyndte i Prag, da John Lennon blev
skudt i 1980. Farverig og artistisk er muren, hvor også nogle af Lennons
tekster står skrevet. Politiet forsøgte at stoppe projektet, men fred og
kærlighed fik til slut sin chance.
Nationalteatret
National teatret blev bygget i 1868-1883 i neorenaissance stil af
arkitekten J. Zitek. Midlerne til bygningen af teatret blev skaffet
ved indsamlinger fra befolkningen i sidste århundrede. National
teatret er en tjekkisk kunstskat. Prag var i sidste århundrede
domineret af tysk, men industrialiseringen havde trukket mange
tjekkisk talende til byen, og National teatret var resultatet af et
ønske om et sted hvor tjekkisk sprog og kultur kunne udfolde sig.
Teatret brændte dog ned efter kun 12 forestillinger. Mange opgav dog
ikke af den grund, og kun 2 år senere stod teatret klar til at blive
taget i brug på ny..
Karlsbroen
Dette ér turistattraktionen i Prag. Den nuværende inkarnation af
broen stammer fra 1357, men træstrukturen kan dateres helt tilbage
til år 900. Det 12. århundredes bro, Julia Broen (Judith Bridge),
blev ødelagt af en brand i år 1342. Da Karls d. IV kom til magten og
byggede en ny bro, Karlsbroen, indlemmede han elementer fra Julia
Broen. Karls favorit arkitekt Peter Parler var kun 27 år, da han
blev udnævnt til broens designer. Parlers første ide var at bygge en
simpel bro, beregnet til ridderturneringer, hvilket også skete. I
mange år var den eneste dekorering på broen et simpelt kors, men
katolikkernes trang til pynt overvandt modstanden og det resulterede
i, at der fra 1600 tallet til 1800 tallet blev opstillet 30 statuer
på broen. I dag er de fleste af statuerne kopier, da oversvømmelser
har skadet originalerne. I alt er der 75 statuer på broen i dag,
lige fra Jomfru Maria til St. Ives. Den mest interessante statue er
også den ældste, nemlig statuen af ST. JOHN NEPOMUK. Det er
næsten
umulig at undgå denne statue (nr. 8 fra højre). John Nepokuk var
sognepræst i Prag under Vaclav IV. Desværre for sognepræsten var
Vaclav en usikker mand, og da Nepokuk en dag havde modtaget
dronningens skriftemål, var kongen overbevist om at hun havde
berettet om en affære. Kongen forlangte at få at vide hvad
dronningen havde sagt, hvilket Nepokuk ikke ville fortælle,
hvorefter kongen befalede at sognepræsten skulle smides i floden
Vlatava i år 1383. Da Nepomuk druknede viste der sig en gylden
glorie over hans hoved. Heraf kommer stjernerne, der omgiver hans
statuer overalt i byen. Nogle meter før statuen findes der et kors
som markerer, hvorfra Nepomuk blev smidt i vandet. Rør ved korset
samt den lille gyldne plade og et ønske vil blive opfyldt.
Karlsbroen var de første 400 år det eneste led mellem Prags to
halvdele. Karlsbroen har altid været et sted for køb og salg,
hvilket den stadig er i dag. Der er som regel mange mennesker her,
så pas på lommetyvene.
Den gamle by
Staré Mêsto
Selvom du har set mange billeder af den gamle by, vil den givet tage
pusten fra dig når du ser den i virkeligheden. Bygningerne af et mix
af Gotisk, Barok og det 20. århundreds stilarter. Området har
fungeret som marked siden det 11. århundrede, hvor det var
midtpunktet for mange handelsruter. I 1415 blev JAN HUS brændt
levende her og 27 af Tjekkiets godsejere blev henrettet pga. oprør
imod Hapsburgerne (dette er markeret med 27 kors på pladsen
udenfor
Rådhuset's tårn), som begyndte 30 års krigen. D. 8 maj 1945, blev en
af bygningerne ødelagt at tyske tanks. En dag før krigens
afslutning. d. 5 maj startede tjekkerne et opgør mod tyskerne, og
det viste sig uge senere at 5000 mennesker var blevet dræbt i, da de
kæmpede imod nazisterne. Befrielsen kom da de sovjetiske tropper
holdt deres indtog d. 9 maj.
Det gamle rådhus
Det gamle rådhus stammer fra 1364 og selve bygningen som hører
til,
var parlamentets bygning fra 1338. Et kapel blev bygget til på den
anden side (hvor der stadig finder vielser sted), mens den gotiske
port og hovedindgangen blev tilføjet et århundrede senere.
Renæssance huset bærer de latinske ord, som kan oversættes med
"Prag, hovedstaden i Riget" blev tilføjet rådhuset i det 14.
Århundrede. Hver hele time er der pakket af mennesker foran
rådhusets Astronomiske Ur. Når klokken slår, åbnes døren i toppen af
bygningen og de 12 apostle kommer ud, mens et skelet, som
repræsentere døden, ringer. En hanekylling og figurer repræsentere
forfængelighed og grådigheden. Selve uret er et fantastisk ingeniør
arbejde, som viser tiden, månens og solens faser samt himmelfasen
(dyretegn). Det Astronomiske Ur er laver af urmageren Hanus, som
ifølge sagnet blev blindet, så han ikke kunne lave et endnu flottere
ur et andet sted. Hanus havde dog inden han blev blindet, ødelagt
uret så det stod stille i mange år. I 1410 lavede Mikulas den
indvendige side af uret. Malerierne på den udvendige side blev
rekonstrueret i det 15. og 16. århundrede, men senere ødelagt af en
brand i 1800-tallet og skadet af nazisterne kugler i 1945. Besøg
toppen af tårnet, hvor der er en af de bedste udsigter over Prag.
Det kan anbefales at tage en guidede tur i selve tårnet.
St. Nikulas kirken
Denne kirke er lavet i barok stil og blev bygget i 1673, designet af
Christopher Dientzenhofer, faderen til Kilian Ignaz, som bl.a.
designede Kinsky Paladset i den gamle by. Den indvendige del af
kirken er et smukt eksempel på den barokke kunst. St. Nikulas var
beskytteren af vejfarer, fanger, kvinder og børn og er en stor
helgen i Tjekkiet. Hver år d. 6 december fejrer befolkningen denne
helgens dag. Man udklæder sig som St. Nikulas, med et langt reb og
et lang hvidt skæg og går ad gaderne fulgt af djævelen. Helgene
spørger så børnene om de har været gode eller slemme det foregående
år. Dagen er en mellemting mellem Allerhelgensaften og julemanden
(som selvfølgelig er St. Nikulas).
Tycho Brahe´s gravsted
Den berømte danske astronom Tycho Brahe mindeplade findes over hans
grav i Lady Tyn´s kirken i Den Gamle By. Tycho Brahe levede mange år
i Prag, hvor han i 1601 døde.
Den gamle jødiske bydel
Undgå denne bydel om lørdagen på grund af sabbatten. Der har
været
et jødisk samfund i Prag siden det 12. århundrede. Fra det 13. til
det tidlige 16. århundrede udvikledes samfundet og organisationen
blev stadig bedre og bedre. Fra 1540érne kom der mange
restriktioner
for jøderne og i 1744 blev jøderne forvist fra Bohemia af Dronning
Maria Theresa. Selve ghettoen er blevet ødelagt af brand to gange,
gået fra at være et rigt til fattigt område. Situationen i ghettoen
var især slemt i slutningen af det 19. århundrede, hvor det var et
direkte slumområde. I dette århundrede blev ghettoen ødelagt og Art
Nouveau bygninger blev bygget. Det sidste søm blev slået i kisten
under 2. Verdenskrig, da kun 10% af de bohemiske jøder overlevede
krigen (ca. 10.000 mennesker).
Den gamle-nye synagoge
Dateres tilbage til midten af det 13. århundrede, hvilket betyder,
at dette er den ældste synagoge i Central Europa. Selve portene er
de ældste i Prag. Den tidlige gotiske stil giver god indsigt i,
hvordan mange af den jødiske ghettoens bygninger engang har set
ud.
Der er mange legender forbundet til bygningen. Én af dem fortæller,
er at det var englene, der bragte synagogens sten og at det er
englenes vinger der har sidenhen har beskyttet synagogen
(synagogen
har bl.a. undgået to store brande). Synagogen blev renoveret i det
19. århundrede, og bruges stadigvæk til religiøse begivenheder,
hvilket gør den til den ældste fungerende synagoge i Europa. Under
gudstjenesten er synagogen forbeholdt mændene, mens kvinderne
må
følge med gennem små vinduer i muren.
Den jødiske kirkegård
Dette er den ældste jødiske kirkegård i Europa, og datere sig så
langt tilbage som midten af 1400 tallet. Dette var den eneste
kirkegård for jøder indtil 1787, da begravelser var forbudt i byens
centrum. Ingen ved præcis hvor mange mennesker der er begravet
her,
men historiebøgerne siger ca. 20.000 mennesker fordelt på 12 lag.
Den kendteste person som er begravet her er Rabbi Judah Low ben
Bezalel, som døde i 1609, andre mener 1613.. Rabbi Low arbejdede i
36 år som leder af Talmudic skolen og senere som overrabbiner. Han
udgav mere end 50 filosofiske og religiøse værker.
Krudttårnet
Krudttårnet er en af 13 originale befæstningsporte til den gamle by.
Tårnet stammer fra det 13 århundrede, og fik sit navn i det 17.
århundrede da det blev brugt til opbevaring af krudt. Det nuværende
udseende blev skabt to århundrede senere, da forgyldninger og
statuer blev tilføjet. Tårnet er en kopi af det originale tårn som
kan ses ved Karlsbroen
Stænder/Tyl teatret
Tylovo Divadlo
Teatret blev bygget i år 1781 på ordre af Frantisek Antonín Nostic.
Det er det eneste tilbageværende teater hvor Wolfgang Amadeus
Mozart
opførte en af sine egne operaer (verdenspremiere på Don Giovanni i
oktober 1787). Mozart elskede Prag og Prag elskede Mozart. Da
Wien
gik imod ham, fandt Mozart en begejstret tilhørerskare i Prag. Her
lavede han Figaros bryllup, som blev så populær at direktøren af
teatret gav ham tilladelse til at skrive en opera. Resultatet blev
Don Giovanni. Senest har Milos Foreman brugt teatret til at lave Don
Giovanni scenen, da han i 1984 lavede filmen Amadeus. Nogle af de
penge filmen indspillede blev brugt til renovering af teatret.
Teatret har været lukket i mange år mens det blev totalt renoveret
til dets tidligere standard. Ventetid på biletter: ca. 1. år, men
ikke afhentede biletter bliver solgt udenfor
St. James kirken
Du kan let gå ubemærket forbi St. James Kirken, men indvendig er kirken
i
blandt de smukkeste i Prag. Hvert eneste område inden i kirken er
dækket
med engle, rød, grøn og sort marmor, træudskæringer og malerier.
Kirken
blev bygget i 1373, og fik sin storhedstid i barokperioden i 1739. Her er
messe hver søndag. Koret og orglet er blandt de bedste i landet og
akustikken er hel unik, så et besøg her kan anbefales.
Kirken med Jesus hjerte
Arkitekten til bygningen var inspireret af kristen arkitektur, og
kombinerede frimodigt mange stilarter. Kirkens arkitekt J. Plecnik
byggede kirken i 1928-1932. Tårnets ur er samtidig et rosetvindue.
Indvendigt i det næsten kvadratiske kirkerum finder man statuer af
Bøhmens fem skytshelgender. Kirken findes ved at tage metroen til
Namesti Miru, hvorefter man følger gaden Slezska og krydser parken
Sady Svatopluk Cecha.
TV- tårnet
(Televiznivysilac Praha)
Det 100 meter høje TV- tårn kan ses overalt i Prag. Det er et
fascinerende stykke moderne arkitektur, som næsten ligner en
affyringsrampe til et rumskib. Tårnet blev bygget i 1970, med det
formål at ødelægge vestlige TV signaler. Hvis du er sulten, kan man
spise på restaurant inde i tårnet.
Zizkov monumentet
Denne statue er den største rytterstatue i verden. Selve bakken
statuen står på bliver ofte fejlagtigt kaldt Zizkov, men bakkens
rigtige navn er Vítkov Hill opkaldt efter Hussiternes sejr i kampen
om Vítkov i år 1420. General Jan Zizkás tropper var i klart
undertal, men han sejrede alligevel over kejseren. Der er p.g.a.
denne begivenhed at den store statue af Zizka på sin hest blev lavet
i 1950. Statuen er 9 meter høj, er et syn værd. Yderligere findes
der her, den måske bedste udsigt over Prag.
|
|