1400tallet - hussittiden:
Jan Hus (1372-1415) - kirkereform (inspireret af John Wycliffe)
- prædikede i Bethlehem kapellet. Oprør i Böhmen (Jan Zelivský)
- radikale Taboriter, som opfordrede til total krig mod
katolikkerne. Hus blev dømt til døden og brændt på bålet i
Konstanz.
1419: Katolske rådsmedlemmer i Prag nægtede at frigive nogle
fængslede hussitter. Folkemængden brød ind på rådhuset og smed
rådsmedlemmerne ud af vinduet. Under den efterfølgende
hussitiske opstand (1419-34), blev Böhmen hærget. Opstanden
sluttede - men spændingerne fortsatte - da hussitterne blev
godkendt som en autonom kirke inden for den katolske.
1420: Slaget ved Vysehrad. Borgere fra Prag slog Sigismund af
Luxemburgs tropper.
Borgerskabet i Prag opnåede stor magt.
Kong Sigismund af Luxemburg (1436-7)
Kong Albrecht 2. af Habsburg (1437-9)
Interregnum - dvs. ingen regent (1439-52)
Regent Jiriz af Podebrad (1452-3, konge 1458-71) Prag opnåede
påby fremgang.
Jagelloner-dynastiet (1471-1526):
Motiv fra Betlehemkapellet
Kong Vladislav 2. (1471-1516), søn af den polske konge Kazimer,
blev valgt til böhmisk konge. Vladislavs søn, Ludvig, sad på
tronen fra 1516-26. Under Jagellonerne opnåede adelen - på samme
måde som i Polen - en stor magt.
1500- og 1600tallet:
I 1526 overtog Habsburg-dynastiet den böhmiske trone.
Habsburg-dynastiet fortsatte til 1918. Habsburgerne genindførte
den katolske tro og søgte at centralisere magten - på bekostning
af adelen.
Kejser Ferdinand 1. af Habsburg (1526-64). Efter nedkæmpelse af
et anti-habsburgs oprør i 1547 mistede Prag en del af sine
besiddelser og politiske betydning. Jesuitterne ydede en ihærdig
indsats i bekæmpelsen af protestanterne.
Freden i Augsburg 1555 garanterede protestanterne religiøs
frihed.
Kejser Maximilian 2. (1564-76) tolerant i den religiøse strid,
men under pres fra paven undlod han at protestanterne
trosfrihed.
Under kejser Rudolf 2. (1576-1611(12)) fik Prag en kulturel
opblomstring. Bl.a. var Tycho Brahe og Kepler i byen.
1584-1612: Rudolf 2. henlagde sit hovedsæde til Prag.
Kejser Matthias (1611-19)
1618: Kejserens udsendinge (Vilhelm Slavata og Jaroslav af
Martinitz) blev smidt ud af et vindue på borgen i Prag
(kobberstik frra 1633). Det var med til at udløse 30års-krigen.
Kong Ferdinand 2. (1619)
Kong Friedrich af Pfalz (1619-20)
Efter endnu en böhmisk og protestantisk opstand ledet af
kurfyste Frederik af Pfalz blev knust i Slaget ved Bila Hora -
(Det hvide Bjerg) 8. nov. 1620 - i Prags vestlige udkant ophørte
Prag med at være habsburgernes hovedsæde (blev flyttet til Wien)
og mistede dermed den sidste rest af sine politiske privilegier.
27 oprørsledere blev henrettet på markedspladsen.
Den overvejende protestantiske befolkningen i Böhmen fik valget
mellem at blive katolikker - eller at emigrere. Omkring 150.000
mennesker blev forvist fra Böhmen (og kom bl.a. til Danmark).
Jesuitterne fik stor betydning i Prag.
Kejser Ferdinand 2. (1620-37)
Kejser Ferdinand 3. (1627-57)
1654: Karlsuniversitetets fire fakuliteter samles under én ny
administration.
Efter 30årskrigen (1618-48) og Den westfalsk Fred var Böhmen
ruineret. Men langsomt begyndte Prag at genvinde i hvert fald
sin kulturelle betydning. Det viser sig bl.a. i det omfattende
barok-byggeri. Ex St. Nicolas.
1654 udbygningen af befæstningen omkring Prag blev påbegyndt.
1653-1726 opførelse af jesuiternes hovedkvarter, Clementinum.
Kejser Leopold 1. (1657-1705)
1680: Prag rammes af pest.
1700tallet:
Kejser Joseph 1. (1705-11)
1705-14: Karlsbroen forsynes med skulpturer udført af Ferdinand
Maxmilian Brokoff og Matthias Bernard Braun.
Kejser Karl 6. (1711-40) gav nye privilegier til jesuitterne på
bekostning af protestanterne. Samtidig sås de først kim til en
tjekkisk national bevidsthed.
Kejserinde Maria Theresia (1740-80) blev i 1743 kronet som
dronning af Böhmen.
Under Den Østrigske Arvefølgekrig (1741-44) blev Prag invaderet
af bl.a. franske tropper.
1744: Fordrivelse af jøder fra Böhmen
1753-75: Omfattende byggeri på borgen (Hrad) i Prag i klassisk
stil og med rokoko interiør.
Under Syvårs-krigen (1756-63) blev P. bombet af preussiske
tropper.
1774: Indførelse af skolepligt.
Kejser Joseph 2. (1780-90). I 1784 slog han Prags fire bydele
sammen til ét administrativt hele.
Byen blev centrum for industraliseringen i Böhmen.
Kulturel betydning (fx 1786: premiere på Mozarts "Don Giovanni"
på Nostic Teateret)
Kejser Leopold 2. (1790-2).
1791: Første europæiske industriudstilling blev afholdt i Prag.
Kejser Franz 1. (1792-1835)
1792: Lærestol i Tjekkisk sprog og litteratur blev oprettet ved
Karlsuniversitetet.
1800tallet:
Efter Napoleonskrigene og freden i Wien blev det fastslået, at
Böhmen var en del af Det habsburgske Rige. Det betød at
kongeriget Böhmen ophørte: Stagnation.
Nationale bevægelser => tjekkiske nation. I 1834 fremførtes den
nationale sang "Kde domov muj" (hvor er mit hjem) for første
gang.
Kejser Ferdinand 4. (1835-48) abdicerede til fordel for
Kejser Franz Joseph 1. (1848-1916)
1848: St. Weceslas komiteen samledes. Voksende krav om
selvstændighed, der førte til juni-opstanden.
1862 Miroslav Tyrs Sokolbevægelse blev grundlagt.
Ex på bygninger: National Teateret (1882), Videnskabernes
Akademi (1890), Nationalmuseet (1890).
Byens befæstning blev nedrevet i slutningen af 1800tallet
Efter 1848 kraftig industrialisering af Prag.
1900tallet:
1918: Efter Det Østrig-Ungarnske Riges sammenbrud blev Prag d.
18. okt. hovedstad i det nydannede Tjekkoslovakiet (Den 1.
republik), hvor Tomas Garrigue Masaryk var præsident (1918-35).
Han døde i 1937.
1920: 37 småbyer og landsbyer indlemmes i Stor-Prag.
Genetableringen af Karlsuniversitetet.
I 1930erne nåede indbyggertallet op på 1 mill.
1933: Konrad Heinleins Sudetendeutsche Heimatsfront (SHF)
oprettedes. Samme år blev de tyske politiske partier DNP og
DNSAP forbudt.
1935: Edvard Benes vælges til præsident.
1938: Konrad Heinlein og SHF's 8-punktsprogram, der krævede
autonomi for Sudeterområdet. Münchenforliget: Sudeterområdet
(40.000 km2) blev indlemmet i Tyskland. Benes gik af og rejste
til England.
1938-1945: Emil Hácha statspræsident i Tjekkoslovakiet.
15. marts 1939: Tyskland besatte Böhmen og Mähren - lukkede
bl.a. de tjekkiske universiteter. Under besættelsen havde
Tjekkoslovakiet to exil-styre: Benes i London og Klement
Gottwald i Moskva. Slovakiet erklærede sig uafhængigt, men var
reelt under tysk styre. Josef Tiso blev præsident, og en
fascistlignende regering overtog magten.
17. nov. 1939: Tjekkiske universiteter blev lukket.
17. maj 1942: Mordet på Reichprotektor R. Heydrich. Som hævn
udslettede nazisterne byen Lidice i juni samme år.
5.-9. maj 1945: Opstand i Prag mod nazisterne og Den Røde Hærs
befrielse af Tjekkiet.
1945-46: Næsten 2,5 millioner tyskere blev tvunget til at
forlade Tjekkoslovakiet. Andelen af tyskere faldt til 1,8%.
1946: Kommunistpartiet fik 40% af stemmerne.
feb. 1948: Kommunistpartiet overtog magten i Tjekkoslovakiet
under ledelse af Klement Gottwald, der var præsident 1948-53.
Under det kommunistiske styre flygtede adskillige tusinde
mennesker fra Tjekkoslovakiet, der frem til 1960erne blev holdt
i et jerngreb.
Præsident Antonin Novotny (1957-1968). I 1960 tog landet navnet
Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik. I 1960erne foregik
der en vis modernisering af det stalinistiske styre.
1968: "Foråret i Prag". Alexander Dubcek partisekretær - aug.
Sovjet m.fl. slog reformbevægelsen ned.
Januar 1969 Jan Palach satte ild til sig selv.
Præsident Ludvik Svoboda (1968-75)
Præsident Gustav Husak (1975-89)
Charta 77: Václav Havel, Pavel Kohout m.fl.
Januar 1988: Antikommunistiske demonstrationer, den såkaldte
Palach-uge, fandt sted i Prag.
nov. 1989: Fløjlsrevolutionen
Præsident Vaclav Havel (1989- ) i Den Føderale Tjekkiske og
Slovakiske Republik
1. jan. 93: Republikken blev delt i Tjekkiet og Slovakiet.
